Guide
-
03.06.2026
Vi mødes et hemmeligt sted omkring et bål. I slår ørerne ud og slapper af i den blide sommernat. 6 stemningsfulde aftner i hovedstadsområdet eller lige udenfor. Køb din billet og find ud af, hvor du skal tage hen i den smukke sommernat og nyde gyset.
Foregår i 3 parker i København, 27. maj - 2. september 2026.
Fra 15 år.
Dramatiker og skuespiller Pia Rosenbaum og hendes morsomme og gribende monolog om en cirkusfamilie i Ceausescus diktatur i 1970'ernes Rumænien. Monologen fortælles ud fra den unge pige i familiens perspektiv, med sort humor og en altid bagved lurende tragedie og grusomhed. Den italesætter aktuelle temaer som flygtninge, politik og unges psykiske traumer, og som tilskuer overvældes man af Veteranyis oplagte sceniske billedsprog.
Spiller på Bådteatret, 5. - 6. august 2026.
Jenle ligger smukt på de kuperede bakker ned mod Astrup Vig, ca. 15 km nord for Skive. Stedet blev opført i årene 1906–1907 af digteren Jeppe Aakjær og hans hustru, billedskæreren Nanna Aakjær. De gav gården navnet Jenle – jysk for ”alene” – og skabte her et kunstnerhjem præget af natur, håndværk og kultur. Kom med på en vandreforestilling gennem stedet, hvor nogle af landets mest anerkendte skuespillere giver stemme til Jenles historie og de mennesker, der har formet stedet.
Spiller i Aakjærs Kunstnerhjem Jenle, 19. august - 4. september 2026.
Ibsens Et Dukkehjem er et af de mest spillede teaterstykker i verden. Ibsen ville at teatret skulle være ligesom det rigtige liv, at skuespillerene skulle agere som rigtige mennesker og scenen nøjagtigt skulle ligne et virkeligt hjem. Det er derfor vi spiller Et Dukkehjem i et virkeligt hjem med virkelige mennesker i rollerne som Nora og Helmer, i en perfekt og meget virkelig version af Et Dukkehjem.
Spiller i 3 parker i København, 19. august - 12. september 2026.
Sanselige udendørsforestilling, som vækker træets majestætiske skulptur til live i vores menneskelige fantasi. Som publikum sidder vi hele vejen rundt om et stort træ. Træet spejler sig for vores fødder i hvad der ligner små skovsøer. Med rødderne under os og kronen over os, omsluttes vi af et 360° lydlandskab af dybe langsomt pulserende klange.
Spiller på AFUK Scene, 26. - 29. august 2026.
Udendørs, steds-responsiv performance, der undersøger gråd som en kollektiv, kropslig praksis.
Gennem dybt kropsligt forankrede ritualer udfolder hver performer en personlig klagesang omsat til bevægelse, hvor kroppen fungerer som et resonansrum for transformation. Gråden er her et fælles rum, hvor sårbarhed vidnes, forstærkes og får lov til at skabe nye forbindelser.
Spiller på Sydhavn Teater, 4. - 6. september 2026.
Der er 1, der er 2, … der er intet mindre end 7 fantastiske fortællere på scenen i de intime lokaler. Fortællerne mødes kl. 7 om morgenen, drikker 4000 kopper kaffe og digter nye fortællinger til urpremiere samme aften, eller flår i panik deres omfattende bagkatalog frem og går på jagt dér.
Spiller på BestTellers, 10. september 2026 - 1. april 2027.
Iscenesat foredrag for 60 mennesker med Henrik Pontoppidans oldebarn, der taler om den store forfatters sanselige og moralsk komplekse universer. Men gradvist går foredraget i opløsning og åbner for noget langt mere eksistentielt, lidenskabeligt og uforudsigeligt.
Spiller på Frederikssund Bibliotek, 18. september - 13. oktober 2026.
For snart 60 år siden trak Pelle Koppel vejret for første gang. For 50 år siden startede han til håndbold. For 40 år siden debuterede han på det store lærred. For 30 år siden blev han færdig på teaterskolen og startede sit første teater. For 20 år siden startede han Teater V. For lidt over 10 år siden døde begge hans forældre og NU kan du komme helt tæt på ham.
Spiller på Teater V i Prøvehallen, Lille V, 1. - 18. oktober 2026.
Du kan ingenting se, og i mørket er der ikke andet at gøre end at lytte til de stemmer og historier, der omgiver dig.
Efterhånden vænner du dig til det. Slapper af og mærker roen, mørket, poesien, humoren, spændingen, der til tider kan bliver en smule uhyggelig – men sjældent skræmmende. Tør du gribe det, der kommer?
Spiller på BestTellers, 1. oktober 2026 - 22. april 2027.
Frit efter Selma Lagerlöfs roman ”Kejseren af Portugalien” om faderkærlighed og vanvid, som animationsforestilling med nykomponeret live musik i Bådteatrets intime bug. Livingstones Kabinet tager livtag med det fantastiske værk og præsenterer det i en moderne iscenesættelse med 4 mandlige skuespillere.
Spiller på Bådteatret, 22. oktober - 14. november 2026.
Teaterrummet bliver til en site specifik forvandlingsplads, der både åbner for et intimt privat rum mellem tilskuer og performer og for et offentligt kamp- og forhandlingsrum. Gennem tekst, koreografi og scenografisk lys fortolker en performer dén krop, der på grund af psykisk eller fysisk sygdom ofte er afskåret fra offentlige politiske manifestationer.
Spiller på Teater Får302, 23. - 29. oktober 2026.
I en tom sort boks konfronterer en performer sig selv med billeder af sin krop projiceret direkte på huden. Værket dekonstruerer skam og sårbarhed og blotlægger de internaliserede forventninger og kulturelle normer, der former vores blik på kroppen.
Spiller på Dansehallerne, 20. - 24. november 2026.
Improkomedie om kemi mellem to mennesker, hvor publikum følger en mands forsøg på at finde kærligheden. Til hver forestilling er der castet en ny medspiller til mødet med forestillingens hovedkarakter, hvor begge spillere kun får ganske få instrukser forud for daten og undervejs i forløbet.
Spiller på Aveny-T, 8. januar - 4. februar 2027.
Velkommen til en aften i grænselandet mellem tro og tvivl hjemme i Peters lejlighed. Peter tager sine gæster med på en rejse med H.C. Andersens ånd, Jesuitter præsten i Stenosgade, jagten på vampyrer i 1800-tallets Europa og ikke mindst mødet med hans mystiske far, som han mødte for første gang på sin 70-års fødselsdag.
Spiller på Teater Magica, 19. februar - 20. marts 2027.
Oplev Tammi Øst hel tæt på i dramaet om en mor, der med kærligheden som våben har gjort alt for at holde fast i sin søn, en ung, amerikansk missionær, der rejser til den anden side af jorden for at bringe kristendommen til et isoleret stammefolk. Som et brutalt moderdyr, har hun holdt ham som gidsel med sin altopslugende omsorg for ikke at miste ham.
Spiller på Folketeatret, Hippodromen, 15. marts - 9. maj 2027.
Site specific forestilling om det moderne paradoks mellem viden og handling i spørgsmålet om klima og biodiversitet, med særligt fokus på Kinas rolle som verdens største CO₂-udleder. Med koreografibaserede tableauer, installation, VR-elementer og tekstbårne scener.
Spiller på Sydhavn Teater, 15. - 24. april 2027.
En immersiv performancevandring om forvirring og fragmentering i en tid præget af hastige forandringer. Publikum inviteres på en vandring gennem fortællinger om menneskets søgen efter retning og identitet – og den grundlæggende uro, der opstår, når vi må gentænke, hvem vi er og hvor vi er på vej hen.
Spiller på Sydhavn Teater, 10. - 15. maj 2027.
Kom ind i en spekulativ mikroverden, hvor menneske og natur smelter sammen – et sanselandskab, hvor grænserne mellem det menneskeskabte og det naturlige begynder at opløse sig. Performancen er et forsøg på at give sig hen og lader sig opsluge af naturen.
Spiller på Aveny-T, 1. - 4. juni 2027.
3 parker i København
28.05.2026 - 30.06.2026
Bådteatret
05.08.2026 - 06.08.2026
Aakjærs Kunstnerhjem Jenle
19.08.2026 - 04.09.2026
3 parker i København
19.08.2026 - 12.09.2026
AFUK Scene
26.08.2026 - 29.08.2026
Sydhavn Teater
04.09.2026 - 06.09.2026
BestTellers
10.09.2026 - 01.04.2027
Frederikssund Bibliotek
18.09.2026 - 13.10.2026
Teater V i Prøvehallen
01.10.2026 - 18.10.2026
BestTellers
01.10.2026 - 22.04.2027
Bådteatret
22.10.2026 - 14.11.2026
TEATER FÅR302
23.10.2026 - 29.10.2026
Dansehallerne
20.11.2026 - 24.11.2026
Teater Magica
19.02.2027 - 20.03.2027
Aveny-T
08.01.2027 - 04.02.2027
Folketeatret
17.03.2027 - 09.05.2027
Sydhavn Teater
15.04.2027 - 24.04.2027
Aveny-T
01.06.2027 - 04.06.2027
Sydhavn Teater
10.05.2027 - 15.05.2027