
Velkommen til Drømmestigen – HamletScenens rørende og humoristiske radioteaterunivers, hvor det er jeres historier, der sætter scenen.
DRØMMESTIGEN 2 – Alt det, vi bliver
Om seniorlivets erfaringer, tab, glæder og nye begyndelser.
Her er det seniorernes stemmer, der fylder rummet. Paradokser om kærlighed, livsmod, alder og identitet folder sig ud gennem værten og teknikerens samtale – humoristisk, ærligt og fuld af varme. En forestilling, der minder os om, at livet aldrig stopper med at overraske.

Hvert år i august præsenterer HamletScenen Shakespeare Festival at Hamlet’s Castle, som er verdens ældste Shakespearetradition grundlagt i 1816.
Festivalen har internationalt ry for spektakulære og overraskende Shakespeare-fortolkninger i verdensklasse, iscenesat og opført af nogle af verdens mest anerkendte scenekunstnere og teaterkompagnier.
Forestillingerne spiller hvert år i august under åben himmel med danske og engelske overtekster.
HamletScenen er etableret som egnsteater i 2008 af Helsingør Kommune og Danmarks Kulturministerium.
HamletScenen har en unik scene på Hamlets Slot, Kronborg i Helsingør og en særlig Shakespeare autenticitet i kraft af sin særegne tilknytning til Hamlets Slot, Kronborg, og de historiske rødder tilbage til Globe Teatret i London og William Shakespeares trup, Lord Chamberlains Men.
I HamletScenens Hall of Fame ses portrætter af mange af de største Shakespeare-skuespillere på Kronborg Slot gennem tiden: Sir Laurence Olivier, Vivien Leigh, Alec Guinness, Gustaf Gründgens, Sir John Gielgud, Richard Burton, Sir Derek Jacobi, Christopher Plummer, Donald Sutherland, Michael Caine, Dame Judy Dench, Sir Kenneth Branagh, Simon Russell Beale, Lars Eidinger, Jude Law m.fl.
Billetudbyder:
HamletScenen
Kronborg 16
3000 Helsingør
Danmark
CVR 31360587