Klubbetingelser
KLUBBETINGELSER FOR MIT TEATER
Generelle betingelser
Teaterbilletter er et selvstændigt salgs, rabat- og formidlingssamarbejde, som formidler billetter til publikum på vegne af størstedelen af Storkøbenhavn og Sjællands teatre og teaterproducenter.
Teaterbilletter er et samarbejde mellem Den selvejende institution Scenit og salgsvirksomheden BilletBillet. Vores samarbejdspartner på billetområdet er Billetten A/S og Tixly. Scenit administrerer rabatordningen for ca. 100 teaterproducenter, og BilletBillet repræsenterer de 4 store teatre i København: Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Nørrebro Teater og Østerbro Teater (Republique, Revolver og Østre Gasværk Teater).
Vi ejer ikke de teatre, du kan købe billetter til på www.teaterbilletter.dk og vi ejer ikke billetterne. Derfor har Teaterbilletter ingen indflydelse på: – teatrenes billetpriser – udvalget af forestillinger, spillested og spilletider – ændringer af premieredatoer, aflysninger og udskiftning af medvirkende. Desuden har vi ikke adgang til teatrenes kundedatabaser, og vi har ingen indflydelse på deres kommunikation.
Køb af medlemskab til fordelsklubben Mit Teater
Medlemskab af Mit Teater er et personligt medlemskab uden binding. Ved bestillingen af medlemskabet betales et engangsbeløb, der udgør betaling for en 12-måneders periode. Når du køber medlemskab af/melder dig ind i Mit Teater, er det gældende fra aktiveringsdatoen og et år frem. Hvis du får et gratis medlemskab fordi du er studerende eller på baggrund af målrettede kampagner, så gælder medlemskabet fra aktiveringsdatoen og et år frem. Er du allerede medlem og lægger et nyt medlemskab i kurven, bliver dit medlemskab forlænget med 12 måneder fra dags dato.
Du modtager ikke et medlemskort pr. e-mail, men du kan altid følge med i dit medlemskab ved at logge ind på teaterbilletter.dk eller se dit pink medlemskort i Teaterbilletters gratis app til iPhone og Android.
Dit medlemskab udløber automatisk efter et år medmindre du forlænger det.
Klubmails
Som medlem af Mit Teater modtager du løbende e-mails fra Teaterbilletter med særlige tilbud til klubmedlemmer, aktuelle forestillinger, forsalg af den kommende sæsons forestillinger m.m.
Disse e-mails kan afmeldes ved at melde dig ud af Mit Teater på e-mail teaterbilletter@billetten.dk, du mister hermed også medlemsfordelene i Mit Teater.
Studerende
Hvis du har fået gratis medlemskab af fordelsklubben Mit Teater som studerende, kan du forlænge det gratis, så længe du har et gyldigt studiekort. Hvis dit studie afsluttes, mens dit Mit Teater-medlemskab stadig er gyldigt, kan du få ombyttet dit Mit Teater-medlemskab for studerende til et almindeligt Mit Teater klubmedlemskab. Det nye medlemskab koster ikke noget, men det gælder kun for den resterende periode, og du skal betale et byttegebyr på 25 kr. for ombytningen. Hvis du har købt billetter med Mit Teater-medlemskab for studerende, kan disse billetter ligeledes ombyttes til almindelige Mit Teater-billetter mod byttegebyr. Kontakt Billetten på e-mail: teaterbilletter@billetten.dk eller tlf. 70 20 20 96 for ombytning.
Ændring i klubbetingelser
Du vil via login-siden ”Mit Teater” blive varslet om ændringer af medlemsbetingelser. Vi forlanger ikke merbetaling for dit medlemskab i løbet af perioden i tilfælde af prisstigninger, så en evt. prisstigning vil først træde i kraft, når du skal tage stilling til om du ønsker at forny dit medlemskab. Vi kan løbende foretage ændringer i medlemsbetingelserne, der udelukkende er til din fordel, uden forudgående varsel.
Billetbytte
Som medlem af fordelsklubben Mit Teater, tilbyder vi gratis billetbytte til samme forestilling op til 48 timer før forestillingen begynder (forestillinger på Det Ny Teater og Grønnegårds Teatret undtaget).
Gratis online bytning af billetter gælder kun inden for samme billettype. Der kan således byttes til en anden dato, men ikke til en anden billettype. F.eks. kan man ikke foretage gratis online billetbytte fra Mit Teater-studerende rabatbillet til Børn/unge rabatbillet eller almindelig Mit Teater-rabatbillet. Du kan kun bytte billetter til samme eller højere pris.
Mit Teater er en online klub. Derfor kan du kun bytte billetter gratis online, og kun hvis du har købt billetterne online. Du kan altså ikke bytte gratis, hvis du har købt billetter via telefonen eller et billetkontor. Du kan desværre ikke bytte billetter gratis, hvis billetterne er betalt med et gavekort.
Bemærk, at du ikke kan bytte en ordre online, hvis den er mere end 12 måneder gammel. Skriv i stedet på info@billetbillet.dk, hvis det drejer sig om billetter til Nørrebro Teater, Betty Nansen Teatret, Edison, Folketeatret, Østre Gasværk Teater, Republique eller Revolver. For billetter til øvrige teatre skriv til teaterbilletter@billetten.dk og få billetterne byttet gratis som klubmedlem.
Ombytning eller refundering af billetter i forbindelse med aflysning er arrangørens ansvar. Aflysning dækker kun over, at et arrangement slet ikke gennemføres. Teaterbilletter kan ikke gøres ansvarlig i forbindelse med arrangørers aflysninger.
Fortrydelsesret
Teaterbilletter: Teaterbilletter er undtaget fortrydelsesretten og du kan derfor ikke fortryde, når du først har købt billetterne.
Medlemskab: Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du køber et medlemskab. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra aftaledagen til at give os besked om, at du vil fortryde. Hvis du fortryder dit medlemskab, skal du ombytte billetter købt med rabat til fuldprisbilletter og betale prisdifferencen. Du kan sende en mail til teaterbilletter@billetten.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i betingelserne. Hvis du fortryder dit køb af medlemskab inden for fortrydelsesfristen, får du dine penge tilbage. Vi refunderer beløbet til dig uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget besked om at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Hvis du ikke er tilfreds med dit medlemskab, kan du kontakte os på teaterbilletter@billetten.dk.
Reklamation
Teaterbilletter er udelukkende formidlere af billetter på producentens/teatrets vegne. Hvis du har reklamation i forhold til forestillingen, skal du henvende dig direkte til det pågældende teater/den pågældende arrangør. Hvis du oplever problemer i forbindelse med dit køb af billetter, er du altid velkommen til at kontakte Billetten A/S. Hvis du har problemer med køb af billetter til Nørrebro Teater, Betty Nansen Teatret, Edison, Folketeatret, Østre Gasværk Teater, Republique eller Revolver, skal du kontakte BilletBillet på info@billetbillet.dk
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Billetten A/S. Hvis du vil klage over køb af billetter til Nørrebro Teater, Betty Nansen Teatret, Edison, Folketeatret, Østre Gasværk Teater, Republique eller Revolver, skal du kontakte BilletBillet på info@billetbillet.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
https://naevneneshus.dk/
For at kunne klage til Nævnenes Hus, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag – uanset beløbets størrelse. Læs mere her: https://www.emaerket.dk/gratis-sagsbehandling
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr
Teaterbilletter.dk er en e-mærket netbutik, derfor har du adgang til e-mærkets forbruger hotline. Har du spørgsmål til os, finder du svar på det meste på vores INFO på www.teaterbilletter.dk. Ellers er du naturligvis velkommen til at kontakte os:
• angående billetter på billet@teaterbilletter.dk
• angående vores hjemmesider, nyhedsbreve, sociale medier, app, trykt markedsføring m.m. info@teaterbilletter.dk
• angående Mit Teater på teaterbilletter@billetten.dk
Fortrydelsesformular
Denne formular printes, udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende. Køb af teaterbilletter er ikke omfattet af fortrydelsesretten.