Guide
-
03.04.2025
Oplev Jens Christian Grøndahls roman TIT ER JEG GLAD som teater med Kirsten Olesen alene på scenen. Forestillingen skildrer en 70-årig kvinde, der ser tilbage på sit liv. Barsk og inderligt fortæller hun om forholdet mellem generationer, om at opdrage andres børn og om venskabets ømhed og modsætninger.
Spiller på Teatret ved Sorte Hest 25. april - 17. maj 2025.
I VI, DE DRUKNEDE genbesøger Republique Carsten Jensens storslåede bestseller- og generationsroman i en ny og gribende fortælling. Glæd dig til en bevægende forestilling om kvinden Klaras kamp for sin familie i en virkelighed, hvor frygtløse mænd falder i havets dyb.
Spiller på Republique 27. marts - 3. maj 2025.
På Husets Teater er Shakespeares tragedie skåret helt ind til fortællingen om det komplicerede forhold mellem far og datter. KONG LEAR ELLER DADDY ISSUES modtog roser, da den spillede i 2023, og nu er du så heldig at kunne opleve den igen – med fantastiske Nanna Cecilie Bang og Dejan Čukić på scenen.
Spiller på Husets Teater 3. april - 3. maj 2025.
Tag med ud i Hakkebakkeskoven og mød Klatremusen, Harepus, Mikkel Ræv og alle de andre. I påsken flytter DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN nemlig ind i Glassalen i Tivoli, og I er inviteret med til fest. Tag børn fra 5 år med til en medrivende familieforestilling – fyldt med humor og små musikalske mesterværker.
Husk at du altid får rabat til børn og unge under 25 år på teaterbilletter.dk.
Spiller i Tivoli, Glassalen 11. - 19. april 2025.
Gør dig klar til at synge med på Queens allerstørste hits som Bohemian Rhapsody, Don't Stop Me Now, I Want To Break Free – og mange, mange flere, når musicalen WE WILL ROCK YOU rammer Tivolis Koncertsal. Det bliver en rockmusical, som du aldrig har set den før!
Spiller i Tivolis Koncertsal 13. marts - 12. april 2025.