
En workshop om at hvile sig ind i et sted. Vi inviterer deltagerne til at lytte med kroppen og lade tiden folde sig ud i et andet tempo.
Gennem guidede øvelser synker vi ned i området omkring Dansekapellet – i dets materialer, historier og atmosfærer. Vi lader kroppen falde til ro og undersøger, hvordan hvile kan være en måde at forbinde sig med et sted på, både fysisk og mentalt.
Workshoppen skaber stille, stærke billeder, der kan bevæge både dem, der deltager, og dem, der blot er vidner.
Alle kroppe er velkomne til at deltage.
Marine Gastineau
Nanna-Francisca Schottländer

FIMD (Foreningen for Integreret Moderne Dans i Danmark), understøtter i sit pionérvirke udviklingen af integreret dans i Danmark, med fokus på dans for og med mennesker med forskellige kroppe, forudsætninger og funktioner. Foreningens aktiviteter udvikles i partnerskaber med kunstnere, undervisere og institutioner, som har handicaps tæt inde på livet eller som arbejder med mennesker med funktionsvariationer.
Billetudbyder:
Foreningen for integreret Moderne Dans
Slangerupgade 14
2200 København N
Danmark
CVR 38716298