Shakespeares Richard III er den ultimative fortælling om overklassens magtkampe. Med denne klassiker sætter Teatergrad fokus på overklassen og magteliten i Danmark anno 2025. Den danske elite udgøres af 423 personer – få folkevalgte – men hvor stor er forskellen egentlig mellem deres magtspil og Shakespeares drama?
Som første del af serien Riget, Magten og Æren undersøger Teatergrad, hvordan magt frister og korrumperer. Forestillingen finder sted i demokratiske rum, som rådhuse, og skaber en intens oplevelse af magtens skyggefulde strukturer og ambitionernes pris.
Pelle Nordhøj Kann
Lea Burrows
Flora Pelle Brandt
Rolf Hansen, Malou Takibo, Christine Worre Kann
Der er blevet bygget her hos os i Parkteatret. Ambitionerne er høje, drømmene stort anlagte og ud fra byggestøvet vokser en pionerånd der skal udmønte sig i, at Parkteatret skal huse Frederikssunds første egnsteater. Frederikssund kommune har i foråret 2020 godkendt egnsteateraftalen, nu håber vi at projektstøtteudvalget for scenekunst gør det samme.
Alle rejser starter dog med de første skridt, og de er allerede taget i Parkteatret, hvor der er blevet renoveret for fuld musik sideløbende med huset mange kulturelle aktiviteter og biografdrift. Nu har vi en stor scene, lækre publikumsfaciliteter, og handicapadgang. Parkteatret er én af de 10 arthouse biografer der findes i Danmark og modtager støtte fra Dansk filminstitut. Vi er godkendt og driver beskyttet beskæftigelse.
Park Bio har i 75 år fungeret som biograf i Frederikssund, men med overtagelsen skiftede vi navnet til Parkteatret. Planen er nemlig, at Parkteatret i fremtiden – udover biograf – også skal huse egnsteater og fungere som et kulturelt samlingspunkt i Frederikssund, der står på tre ben: kvalitet, rummelighed og miljøansvarlighed.
Billetudbyder:
Parkteatret Frederikssund Kommunes Egnsteater
Jernbanegade 41
3600 Frederikssund
Danmark
CVR 41865822