Hvis vi ikke elsker os selv, hvordan kan vi så elske andre? Begreber som skam, misundelse og egoisme fører til ondskab. Hvor mange kan sige sig fri for at have disse følelser? Dostojevskijs dybe budskab er, at vi alle er medskyldige i denne verdens ondskab og har et ansvar for at gøre det godt igen.
I skikkelse af skuespiller Viktor Melnikov møder vi det latterlige menneske som har overgivet sig til livets ligegyldighed. I en drøm skyder han sig selv i hjertet. Skuddet åbner døren til dødsriget og fører ham til paradis, hvor han får indsigt i sandheden om mennesket.
Se mere om forestillingen & anmeldelser på www.fjodordostojevskij.dk
Slava Kokorin (1944-2017)
Sergei Boguslavsky
Sasha Lystrup Andersen, Keld Thaarup (1934-2017)
Caspar Andreas Jørgensen
Adam Ørvad (accordeon) m.fl.
Det smukkeste kunstværk, et usædvanligt skuespil.- Lola Cohen (USA), underviser i ”The Method” og redaktør af ”The Lee Strasberg Notes”
Så smuk en fortolkning af kærlighed som vi alle lever for.- DR
... Omfavn Melnikovs pauser. Det er i disse øjeblikke, at Dostojevskijs ånd tilsmiler os …- Den forhenværende ærkebiskop af Canterbury og Dostojevskij ekspert Dr. Rowan Williams
Melnikov puster med indlevelse og elegance liv i Dostojevskijs klassiker om, hvorfor verden ikke er bedre, og om, hvordan den muligvis kan blive det.- Dagbladet Information
Det er en stærk og gribende omgang; ren fortættet Dostojevskij, når det er bedst.- KultuNaut
Sublimt håndværk. Intelligent teater.- KUNST.DK
Drømmen om det gode.- HAVE Kommunikation
Hjerteskærende smukt! Et sandt mesterværk!- Weekendavisen
Taler direkte ind i vores tid.- Kristeligt Dagblad
”Teater – Oplevelser til eftertanke” udfolder eksistentialismens tankesæt og litterære arvegods på teaterscenen i Danmark.
I publikums direkte møde med den dramatiserede klassiker går vi nye veje. Teatrets kraft er at skabe sammenhænge, give indsigt og danne os som mennesker. Vi giver nutidens generationer mulighed for at stifte bekendtskab med klassikerne i en eksperimenterende og nyskabende teateroplevelse der rører og maner til eftertanke.
”Teater – Oplevelser til eftertanke” står bag formidlingen af verdens litteraturhistoriske højdepunkter og har tidligere med base i det gamle kapel på Assistens Kirkegård på Nørrebro trofast værnet om litteraturen og kulturhistorien med adskillige særudstillinger, udgivelser, guidede ture, internationale masterclasses, gæstespil, turnéer, saloner og særlige markeringer og begivenheder der rører hjertet og løfter ånden.
Scenen har eksisteret siden 2013.
Billetudbyder:
Teater – Oplevelser til eftertanke
Kapelvej 4
2200 København N
Danmark
CVR 44473976