Forestil dig et atomkraftværk i Danmark.
Forestil dig at det ligger i din baghave. Hvad ville der ske? Ville du glæde dig over et lavere CO2 aftryk? Ville du frygte at ejendomsværdien faldt? Eller endnu værre; at du en dag vågnede op til et udslip?
Det var virkeligheden for de familier der boede i Kyndby Huse i årene 1974-85.
Med "Energi" kommer vi helt tæt på et lokalsamfund og hvordan det er at have et atomkraftværk på tegnebrættet. Vil det gavne vores klima? Og hvad vil det betyde lokalt? Kan de globale fordele overtrumfe de lokale omkostninger?
Johan Sarauw
Anna Skov
Mikkel Magnus Olsen
Simon Brinck
Anita Helene Sejersen
Daniella Skovgaard
Nina Anni Arrocha Vind
Cæciliie P. V. Pedersen
Magnus Ræder
Magnus Ræder
Jonathan Christensen
Karen Nielsen
Sidsel Wiingaard Stoustrup, Sidsel Wiingaard Stoustrup
Ludmilla Striim Faber
Der er blevet bygget her hos os i Parkteatret. Ambitionerne er høje, drømmene stort anlagte og ud fra byggestøvet vokser en pionerånd der skal udmønte sig i, at Parkteatret skal huse Frederikssunds første egnsteater. Frederikssund kommune har i foråret 2020 godkendt egnsteateraftalen, nu håber vi at projektstøtteudvalget for scenekunst gør det samme.
Alle rejser starter dog med de første skridt, og de er allerede taget i Parkteatret, hvor der er blevet renoveret for fuld musik sideløbende med huset mange kulturelle aktiviteter og biografdrift. Nu har vi en stor scene, lækre publikumsfaciliteter, og handicapadgang. Parkteatret er én af de 10 arthouse biografer der findes i Danmark og modtager støtte fra Dansk filminstitut. Vi er godkendt og driver beskyttet beskæftigelse.
Park Bio har i 75 år fungeret som biograf i Frederikssund, men med overtagelsen skiftede vi navnet til Parkteatret. Planen er nemlig, at Parkteatret i fremtiden – udover biograf – også skal huse egnsteater og fungere som et kulturelt samlingspunkt i Frederikssund, der står på tre ben: kvalitet, rummelighed og miljøansvarlighed.
Billetudbyder:
Parkteatret Frederikssund Kommunes Egnsteater
Jernbanegade 41
3600 Frederikssund
Danmark
CVR 41865822