
AND HERE I AM
AND HERE I AM
Ahmed vokser op i en flygtningelejr på Vestbredden i skyggen af den israelske besættelse. Hans hverdag kredser om fodbold og piger, indtil han tilfældigvis træder ind i det lokale teater og fortrylles af rampelyset og teatrets magi. Da Ahmed en dag finder en skjult elefanthue i forældrenes soveværelse – et levn fra faderens tid som modstandsmand – kastes han ud i et svært dilemma mellem kunstens frihed og modstandens barske virkelighed. Hvor finder man sin egen stemme, når man er fanget mellem familiens arv og sine egne drømme?
AND HERE I AM er en selvbiografisk fortælling om en palæstinensers rejse fra militant oprør til kulturel frihedskamp.
