Zangenbergs Teater, Finn og de 5 fajl

Der bliver nikket, rocket i takt og klappet længe efter spillerne har forladt salen.

Finns karriere startede på Musikkonservatoriet. Eller var det her at hans mors karriere sluttede, da hun blev gravid til julefrokosten – en fest og en fejl – og med en mand som nok ikke var udset til at blive Finns far.

Finns hud havde ved fødslen en anden kulør, og vi skal her undlade at tale om noget ‘grisefarvet’. Men denne kulør bevirkede altså at mors kæreste skred. Musikken blev skiftet ud med bleer og bekymringer for sønnen Finn; barnet var hverken en pige eller gearet til 12-taller. Måske til at tegne, men en fremtid i billedkunst var i hans mors øjne ikke eksisterende.

Man skal vælge sit medie
Historien om Finn var sikkert tænkt som en film, men med et budget til bare én skuespiller blev projektet i stedet til en teaterforestilling. Emil Blak Olsen kan dog sagtens finde ud af at lave et større antal roller i sin ‘film’.

Scene et, klaptræ med hænderne og mor bliver spillet dugnakket med krydsede ben, vennen Adam tilbagelænet med en spilleconsol i hænderne, klasselæreren Samson med to pistolladte pengefingre og et stramt betræk i ansigtet. Vi er aldrig i tvivl om hvem der taler, selvom replikskiftet går hurtigt.

Finn har talent for at tegne
Og billedmageren Jakob Tolstrup kan lave nogle skønne tabloer som projieres op på bagvægen. Her er skolens facade, Finn og mor i bussen på vej til skole/hjemsamtale hos den meget vrede lærer Samson, og muren ude i natten, hvor Finn er på grafitti-date med klassens smukkeste pige. Lydsporet til ‘filmen om Finn’ laver Emil Black Olsen på stedet med computerens loopfunktion, trestemmig kor og beatboxing.

Emil og Jakob har fundet deres medie
Med instruktion af Niels Erling, med rytme og rappe replikker rammer forestillingen målgruppen fra 11 år og op. Der bliver nikket, rocket i takt og klappet længe efter spillerne har forladt salen.

Anmeldt af Peter Byrholt, tidligere skolelærer og teaterspotter.
Sponsoreret af Teaterbilletter.