Vinterferiens vilde teater til teens, deres venner & familie
Tag din teen eller en ven med i teatret i vinterferien til forestillinger og kulturoplevelser, der aktiverer jer! Her er anbefalinger til 6 vilde forestillinger i uge 7 +8 fra 7. - 23. februar.
Mad, cirkus og live musik
Ved langborde deltager publikum i forestillingen DET SIDSTE MÅLTID med indslag af akrobatik, fysisk teater, dans, live musik og masser af humor. Oplev en helt speciel atmosfære, hvor alt kan ske…
Spiller på Maskinhallen, København 8. - 22. februar 2025.
Fra 14 år.
Fællesspisning på Nørrebro
Farverig skulptur med ægte mad, som publikum udforsker gennem instruktioner i øret på engelsk. Forestillingen AWKWARD afsluttes med fællesspisning – du kan oplyse, om du er allergisk, veganer, vegetar osv. ved ankomst.
Spiller på LiteraturHaus 12. - 15. februar 2025.
Kom ind i naturen
Du skal ind i naturen, ikke ud i den. I den sanselige og musikalske forestilling FOLKEVISER præsenteres særligt udvalgte folkeviser, der alle har ét til fælles – de bringer dig tættere på naturen og tættere på dig selv.
Spiller på Edison, Anneksscenen 1. februar - 8. marts 2025.
Fra 15 år.
Dans om at være den man er
GENLYD er et råt og musikalsk legende laboratorium, hvor to mennesker jonglerer rundt med samfundets normbegreber og undersøger skønheden og styrken i at være den, man er; ufuldkommen.
Spiller på Det Kgl. Teater - Skuespilhusets Lille scene 17. - 22. februar 2025.
Fra 14 år.
Et skrig, der runger i dig
Oplev et brølende oprør, der runger så stærkt, at det vil give genlyd i dig længe efter. Med udgangspunkt i Glenn Bechs prisvindende bestsellerbog JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET har teatret skabt en forestilling, du forhåbentlig vil kunne spejle dig i uanset, hvem du er og hvor du kommer fra.
Spiller på Aveny-T 24.1 - 8. februar 2025.
Fra 15 år.
Tag med ind i magtens lokaler
I RICHARD III møder du overklassen og magteliten i Danmark anno 2025 i magtens centrum, Byrådssalen, hvor beslutninger træffes til dagligt. Den danske elite udgøres af 423 personer – hvor stor er forskellen egentligt mellem deres magtspil og Shakespeares drama fra 1631?
Spiller i Byrådssalen på Lyngby Rådhus 6. - 19. februar 2025.
Fra 15 år.
SE OGSÅ: Vinterferiens bedste familieteater
SE ALLE: børne- og ungeforestillinger