Guide
-
11.10.2026
Oplev Goethes klassiker om vores fristelse af at få det hele – koste hvad det vil. En moderne samfundssatire om moral, grådighed og begær. På scenen står et stjernehold af skuespillere med Nicolaj Kopernikus i spidsen som Faust og Thomas Hwan som den djævelske frister Mefisto.
FAUST spiller på Betty Nansen Teatret, 26. september - 31. oktober 2026.
100 dukker vækker Görings berygtede jagtselskab til live! Den svenske kultroman 'Jægerne på Karinhall' om nazismens inderkreds i 1936, kort før OL i Berlin, bliver omsat til kompromisløst dukketeater for voksne. 3 skuespillere vækker 100 dukker til live i en grotesk blanding af spionthriller, historiske fakta, sort satire og erotisk magtspil.
JÆGERNE spiller på Mungo Park i Allerød, 6. - 31. oktober 2026.
Den norske forfatter Tarjei Vesaas fik som den første nordmand Nordisk Råds litteraturpris for romanen 'Is-slottet'. De to piger Siss og Unn mødes i frygt og glæde. Siss er en del af flokken i den lille bygd, Unn er draget af noget, der er mærkeligere end noget andet eventyr.
IS-SLOTTET spiller på REPUBLIQUE, 20. oktober - 21. november 2026.
Frit efter Selma Lagerlöfs roman 'Kejseren af Portugalien' om faderkærlighed og vanvid, som animationsforestilling med nykomponeret live musik. Livingstones Kabinet tager livtag med værket og præsenterer det i en moderne iscenesættelse med 4 mandlige skuespillere på scenen.
KEJSERINDEN spiller på Bådteatret, 22. oktober - 14. november 2026.
Baseret på Joni Eikas resortfabel fra novellesamlingen 'Efter solen', der modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 2019. En queerpoetisk klassehistorie om beach boys' liv i turisternes skygge på et feriested i Mexico. Kom til et surrealistisk, rituelt charterhelvede spillet op af et live latinamerikansk band.
BAD MEXICAN DOG spiller på Sort/Hvid, 6. november - 3 december 2026.
Koreografisk værk baseret på Naja Maria Aidts roman 'Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog'. En stærk duet af og med kongelig balletdanser og koreograf Oliver Marcus Starpov i samspil med skuespiller Christine Albeck Børge.
HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE spiller på Husets Teater, 7. - 28. november 2026.
Sårbar og ærlig musical baseret på ungdomsromanforfatteren Sofie Riis Endahls bog – om den hæsblæsende studentertid og om den tomhed, der følger efter. Hvor langt er man villig til at gå for at være en del af et fællesskab? I et buldrende tempo, med blottede hjerter og ørehængende musicalsange tager PIXIE os med gennem blåbogsture, trekantsdramaer, studentergilder og længslen efter at blive set og høre til.
PIXIE spiller på Grønnegader Kaserne, 16. november & på Teater V i Prøvehallen, 18. - 28. november 2026.
En gruppe fremmede mennesker er sneet inde på det afsidesliggende pensionat Monkswell Manor. Her hører de i radioen om et mord begået i nærheden, og da de får besøg af en skiløbende politikommissær, står det klart, at morderen højst sandsynligt er iblandt dem.
MUSEFÆLDEN spiller på Grønnegade Kaserne, 24. november & Folketeatret, 19. - 31. december 2026.
Charles Dickens’ eventyr med én skuespiller og 20 karakterer. Oplev julens mest elskede fortælling som du aldrig har oplevet den før. Skuespiller Kim Hammelsvang bringer Dickens’ klassiker til live i en intens og magisk monolog med mange medvirkende. Opføres i Balletsalen på Det Ny Teater.
ET JULEEVENTYR spiller på Det Ny Teater, Sceneriet, 19. november - 13. december 2026.
Scenisk vidnesbyrd om transnational adoption med udgangspunkt i Lee Langvads anmelderroste bog 'Hun Er Vred'. På scenen møder vi et kollektiv, der modsætter sig de dogmatiske heltefortællinger og traumenarrativer, som ofte knytter sig til adopterede. Sammen kaster de sig over en tekst fuld af modsætninger, spinder tråde mellem eksistentielle, mellemmenneskelige og geopolitiske spørgsmål og inviterer publikum ind i både sorgen og vreden.
HUN ER VRED spiller på Blaagaard Teater, 10. - 12. december 2026.
TRÍGGJAR SYSTRAR udforsker de samme tematikker som originalen. Men vi erstatter russisk provins med færøsk rå natur. Drømmen om storbyen Moskva med drømmen om København. Med bløde uldskjorter på kroppene og lakseblod på hænderne fra den amerikanske lakseeksport. Og til baggrundsstøjen fra den årlige country-festival i bygden.
TRÍGGJAR SYSTRAR spiller på Mungo Park, Allerød, 20. januar - 6. februar 2027.
En videnskabsmand står foran sit publikum. Han vil besejre døden. Frankenstein er Mary Shelleys fortælling fra 1818 om menneskets hybris og om, hvad der sker, når det, vi skaber, vender sig mod os. En skarp kritik af forholdet mellem menneske og natur. Findes der andre realistiske muligheder end at tro, at mennesket må betvinge naturen?
FRANKENSTEIN spiller på Husets Teater, 30. januar - 27. februar 2027.
Charles Dickens’ gribende klassiker som musikforestilling for hele familien. I 1800-tallets England under Dronning Victorias barske fattiglove regnes fattige – især forældreløse børn – for ingenting. Det er Oliver Twists skæbne. Ukueligt bevarer Oliver sin barnlige uskyld midt i sult, kulde, vold og trusler.
OLIVER TWIST spiller på Holbæk Teater, 13. - 28. februar 2027 & Slagelse Teater 6. - 14. marts 2027.
På scenen står Christine Albeck Børge, som fører publikum ind i forfatter Virginia Woolfs bølgende bevidsthedsstrømme, og giver stemme til romanen af samme navns mange længsler, brudflader og erkendelser. Med Woolfs karakteristiske bevidsthedsstrøm bevæger forestillingen sig gennem tanker, minder og forskydninger mellem mennesker – og undersøger, hvordan et helt liv kan spejle sig i de mindste øjeblikke.
TIL FYRET spiller på REPUBLIQUE, 18. februar - 13. marts 2027.
Fortællingen om forfatteren Magda og husholdersken Emerence – baseret på den ungarske forfatter Magda Szabó roman fra 1987. Om to kvinder, der næsten ikke kunne være mere forskellige. Det tætte venskab mellem dem udvikler sig hurtigt til en magtkamp præget af afhængighed, omsorg og følelsesmæssig afpresning. Grusomt, uafrysteligt og eksistentielt teater.
DØREN spiller på REVOLVER, 19. februar - 20. marts 2027.
I 2. del af 'Ondskabens Trilogi', skabt af Giacomo Ravicchio og komponist, Jérôme Baur, smelter opera, drama og contemporary dans sammen i en medrivende fortælling inspireret af Narcissus myten og Oscar Wildes ikoniske roman 'Billedet af Dorian Gray’. Selvom du ikke har set første forestilling, kan du sagtens se denne.
NARCISSUS spiller på Aveny-T, 15. - 20. marts 2027.
Året er 1984. Big Brother er overalt, og sandheden omskrives fra det ene øjeblik til det næste. George Orwells ikoniske roman udkom første gang i 1949 og har siden fundet vej til bestsellerlisterne ad flere omgange. Det er et evigt relevant værk, der måske er mere aktuelt nu end nogensinde før i en tid præget af fake news, krig og nye magtstrukturer.
1984 spiller på Folketeatret, 13. april - 9. maj 2027.
Victor Hugos klassiske roman fra 1862 er en medrivende historie om knuste drømme og ulykkelig kærlighed, lidenskab, offer og forløsning – et tidløst vidnesbyrd om den menneskelige ånds overlevelse. Med storslåede og ikoniske sange, herunder "I Dreamed a Dream", "On My Own", "Bring Him Home", "One Day More" og mere, er denne episke og opløftende historie ubestridt en af verdens yndlingsmusicals.
Spiller i Falkoner Salen, 25. august - 12. september 2027.
Betty Nansen Teatret
26.09.2026 - 31.10.2026
REPUBLIQUE
20.10.2026 - 21.11.2026
Mungo Park i Allerød
06.10.2026 - 31.10.2026
Grønnegade Kaserne
16.11.2026 - 16.11.2026
Teater V i Prøvehallen
18.11.2026 - 28.11.2026
Grønnegade Kaserne
24.11.2026 - 24.11.2026
Folketeatret
08.09.2026 - 31.12.2026
Det Ny Teater
19.11.2026 - 13.12.2026
Blaagaard Teater
10.12.2026 - 12.12.2026
Mungo Park i Allerød
20.01.2027 - 06.02.2027
Holbæk Teater
13.02.2027 - 28.02.2027
Slagelse Teater
06.03.2027 - 14.03.2027
REPUBLIQUE
18.02.2027 - 13.03.2027
REVOLVER
19.02.2027 - 20.03.2027
Aveny-T
15.03.2027 - 20.03.2027
Folketeatret
13.04.2027 - 09.05.2027
Falkoner Salen
25.08.2027 - 12.09.2027
Bådteatret
22.10.2026 - 14.11.2026
Sort/Hvid
06.11.2026 - 03.12.2026
Husets Teater
07.11.2026 - 28.11.2026
Husets Teater
30.01.2027 - 27.02.2027