Her er de nominerede til Teaterflisen 2025
Hvem synes du, skal modtage Teaterflisen 2025?
Vær med til at bestemme, hvilken ikonisk dansk skuespiller der skal hædres med sin helt egen bronzekarikatur i granit – midt på Frederiksberg Allé blandt landets største scenekunstnere.
Stem på én af årets otte nominerede og deltag i lodtrækningen om 3 gavekort á 1.000 kr. til teaterbilletter.dk. Du kan afgive din stemme HER.
Afstemningen lukker mandag d. 23. juni kl. 12.00.
Vinderen afsløres med rød løber og festlig fejring fredag d. 29. august 2025.
Se de nominerede til Teaterflisen 2025 her 👇
Emma Sehested Høeg
Emma Sehested Høeg er en af de mest vidtfavnende unge stemmer på den danske musik- og teaterscene. Hun har markeret sig med nyskabende forestillinger, der udfordrer konventionerne som en del af How to kill a dog og er kendt for roller som Elin i DR-serien Orkesteret og Nanna i TV-serien Killjoy.
Oplev Emma Sehested Høeg på scenen i BAMBI ER TILBAGE på Nørrebro Teater 22. november 2025 - 17. januar 2026.
Ulla Henningsen
Ulla Henningsen har gennem årtier beriget dansk teater med sine stærke kvindeportrætter. Hun blev landskendt som Iben i "Matador" og imponerede som Liva Weel i "Kald mig Liva" og senest som mormoren og matriarken i ”Generationer”. Hendes præstationer på scenen i klassikere som "Macbeth" og "Hamlet" vidner om hendes alsidighed og dybde som skuespillerinde.
Oplev Ulla Henningsen på scenen i RENÆSSANCE på Nørrebro Teater 14. februar - 31. marts 2026 og i DET MØRKEBLÅ på Bådteatret 10. - 26. april 2026.
DET MØRKEBLÅ
Bådteatret
10/04/2026 - 26/04/2026
Thure Lindhardt
Thure Lindhardt er kendt for sin intense og nuancerede skuespilkunst. Han har spillet på både danske og internationale scener og har haft markante roller i film og serier som "Flammen & Citronen" og "Broen". Senest begejstrede han i rollen som den enfoldige Jeppe på Bjerget på Aarhus Teater. Hans evne til at fordybe sig i komplekse karakterer gør ham til en af sin generations mest anerkendte skuespillere.
Thure Lindhardt instruerer forestillingen AMDI, som kan opleves på Teater V 19. - 30. november 2025
AMDI
Teater V i Prøvehallen
19/11/2025 - 22/11/2025
AMDI
Teater V i Prøvehallen
23/11/2025 - 30/11/2025
Ellen Hillingsø
Ellen Hillingsø har med sin elegante tilstedeværelse og stærke sceniske udstråling sat sit præg på dansk teater og film siden 1990’erne. Hun har bl.a. spillet på Aarhus Teater og Det Kgl. Teater i et hav af film og tv-serier, hvor hun ofte spiller den intelligente, stærke kvinde og leder. Blandt andet som PET-chef i TV-serien ”Oxen” og modstandskvinden Monica Wichfeld i ”Hvidstengruppen II”.
David Dencik
David Dencik er en alsidig skuespiller med en imponerende international karriere. Han har spillet på både danske og udenlandske scener og er kendt for roller i "Huset", "Kastanjemanden" og James Bond-filmen "No Time to Die". Hans evne til at fordybe sig i komplekse karakterer gør ham til en af de mest efterspurgte skuespillere i sin generation.
Stig Rossen
Stig Rossen er en af Danmarks mest elskede musicalstjerner. Han fik sit internationale gennembrud som Jean Valjean i "Les Misérables" i London og har siden optrådt i utallige musicals og lagt stemme til en lang række udødelige tegnefilm. Hans kraftfulde stemme og intense tilstedeværelse har begejstret publikum i både ind- og udland.
Amalie Dollerup
Amalie Dollerup har med sin varme, nærværende spillestil og fantastiske sangstemme gjort sig bemærket på danske teaterscener. Hun har haft centrale roller i både klassiske og moderne stykker og musicals som ”Matilda” og ”Saturday Night Fever”. Men særlig kendt er hun for sin rolle som Amanda i tv-serien "Badehotellet".
Søren Østergaard
Søren Østergaard er en ener i dansk scenekunst. Med sin unikke blanding af humor og poetisk alvor har han begejstret publikum i både teater, film og tv. Han er særligt kendt for at være medskaber af det populære Zirkus Nemo, hvor han som Smadremanden og Bager Jørgen forener cirkus og satire på forfriskende vis.