Folketeatret, Englene i sneen

Nogle oplevelser kan ikke beskrives med ord. Sådan vil det være når du møder en engel.

Hvis der findes engle må de udstråle den nærhed, ro og langsomhed, som Meridiano Teatret er kendt for. Det føles som Elisa Müller og Lea Havelund Rasmussen har al den tid i verden der er brug for. Tiden til at fortælle en meget enkel historie der alligevel fylder hele universet, når den lukkes op og opleves med barnlige øjne og sind.

Der skal fødes et barn
Giacomo Ravicchio hedder troldmanden der skaber historierne og scenografien med de sirlige små dukker, som Elisa Müller giver liv til med sine hænder og sin blide stemme. Lea fylder rummet med sprød klang fra sin cello og tilføjer sine sange til handlingen om søstrene Maja og Babetts tur ud i sneen for at hente lægen til deres fødende mor.

Alting kan lukkes op
Selvom familien er fattig og far er draget i krig for kongen skal det nok gå alt sammen, for: “Hvert nyt barn fødes med et brød under armen” siger deres mor. Elisa lukker den store jordklode op og et dejligt snelandskab kommer til syne. Vejen til lægen er ikke lang. Vi kan se pigernes hus, den store vandreblok af en sten, broen over åen, og derovre ligger lægens hus. Det skal nok gå alt sammen for pigerne har deres sang, selv om vejen skulle blive lang.

Myterne er fortællingens guld
To engle, et barn der fødes, tre konger og en lysende stjerne på himlen. Hvis ikke det er stof nok til en god historie så sender Giacomo Ravicchio pigerne ind i en hule, hvor der bor et kæmpestort øje. Det er måske Kyklopens øje som Odysseus måtte stikke ud for at redde sine mænd og sig selv. Øjet har ikke sovet meget længe, så det savner at kunne fælde en tåre.

Verden bliver stor når den lukkes op
Kan pigernes sang lokke tåren frem i øjet, og kan de hjælpe stakkel Kong Midas med at spise? Alt hvad han rører ved bliver til det pureste guld. Og endeligt her midt i sneen: Hvem skal hjælpe Maj og Babett med at finde hjem, for den lille overskuelige verden er pludselig blevet meget hvid og stor.

Det hele ender ikke med forestillingen
Resten af historien skal ikke afsløres, men tåren triller fra øjet og måske også fra rigtig mange publikummer i Folketeatret til slut.

Anmeldt af Peter Byrholt, tidligere skolelærer og teaterspotter.
Sponsoreret af Teaterbilletter.