Falkonersalen: Saturday Night Fever

Hvem der bare var ung i 70’erne! 

Min teenage datter Vigga elsker musicals, så jeg havde taget hende med i Falkonersalen for at se teaterversionen af 70'er filmhittet Saturday Night Fever.

Det øvrige publikum havde kigget gemmerne godt igennem og iført sig glimmer og glitter – nogle fra top til tå. Alle var klar til fest og salen jublede spontant, da forestillingen begyndte. 

“Oh my God, jeg elsker det, det er helt crazy”, var min datters første kommentar.

En stjerne på et dansegulv
I forestillingen møder vi først Tony. Han kommer fa et middelklassehjem, hvor moren er hjemmegående og faren er arbejdsløs og, som en konsekvens, har slået sig på flasken. Tony kæmper for at opretholde facaden og slider til dagligt hos den lokale farvehandler. Kontrasten er stor til weekenderne, som han lever for – her er han kongen af dansegulvet på diskoteket, hvor han allerede har vundet mange trofæer og er omgivet af smukke og velvillige piger.

Sammen med vennerne dribler han rundt i byen for at score damer. Vennen Bobby har gjort en pige gravid, og er i tvivl om, hvad han skal gøre. Skal han bede pigen om at få en abort, eller skal han gifte sig med hende?

Farverige disco-scener
Pludseligt dukker en ny pige op på diskotekets dansegulv, og Tony bliver betaget af hende. Han overtaler hende til at deltage i den lokale dansekonkurrence som hans partner. Præmien er 500 dollars – penge, Tony har brug for at vinde til sin mor, så familien ikke skal gå fra hus og hjem. 

”Jeg kunne allerbedst lide, når Tony var helt ude af sig selv. Der spillede Silas rigtig godt, og så selvfølgelig disco-scenerne. De var helt fantastiske. Med koordineret dans og flotte 70’er kostumer”.
Vigga 15 år 

En helheds discooplevelse
Gennem dans, sang og skuespil er Saturday Night Fever en gennemgribende fantastisk forestilling. Den leverer varen og sælger Tonys drømme: du er med på dansegulvet, føler med Tony og hans håb, og lever dig ind i hans problemer. Alt er gennemført discostil – fra paillet- og glimmerkostumer, til makeup, scenografi, lys- og lyddesign.

Koreografien er for vild! Silas Holst deler hovedrollen som Tony Manero med skuespillere og balletdanser Alban Lendorf. Og Alban Lendorf spiller ikke bare Tony, han ER Tony. Med sikre dansetrin og godt skuespil fører han Tony Manero sikkert gennem hele forestillingen.

Der er mange andre følelsesmæssig stærke danse- og sangoplevelser. Karakteren Bobby synger en smuk sang, hvor han bliver båret rundt af danseglade venner, og ender med at hænge på hovedet, mens han synger.

Både musikere og sangere er en aktiv del af forestillingen på scenen og bidrager på den måde til den festlige stemning og vores følelse af, at være en del af en totaloplevelse. 

Én stor 70'er fest
Hvis du hører til generationen, der hørte Bee Gees da du var ung, kommer du til at rocke og synge med på alle sangene, mens ungdomsminder fra dansegulvet toner sig frem på din nethinde. Du behøver dog ikke at elske discogenren, forestillingen er for alle, der kan lide musik, fest og dans, så du kan roligt tage din bedste ven, farmor eller din teenager i hånden og få en fest som får dig til at danse hele vejen hjem.

Tilgængelighed
Sidder du i kørestol som jeg, kan du godt glæde dig. Falkoner Salen er et paradis for kørestolsbrugere.
Det er nemt at komme ind, der er god plads i foyeren, hvor der også er et handicaptoilet. Personale er venlige og imødekommende og kan hjælpe dig med at finde din plads, hvis du får brug for det.
Kørestolspladserne er helt oppe foran scenen, og du får en ekstra stol, hvis du har en ledsager med. Du kan selvfølgelig ikke sidde andre steder i salen, fordi der er podier. Men hvorfor skulle du også det, når du sidder helt fantastisk lige foran scenen.

Frederiksberg metro ligger lige om hjørnet, så det er også nemt at komme til og fra teatret.

Anmeldt af Ditte Koefoed, mor til to børn på 9 og 15 år, journalist & kørestolsbruger.
Sponsoreret af Teaterbilletter.

SE OGSÅ: Alle børne- og familieforestillinger