Det Kongelige Teater - Operaen, Askepot - The Musical

Et klassisk eventyr med et moderne twist
Jeg havde taget mine døtre med i Operaen for at opleve Askepot the Musical – Vigga på 16 år og Viola på 11 år. Forventningerne var forskellige, men begge glædede sig.

“Jeg håber, Askepot får en rigtig fin kjole på, og at prinsen finder hende.” – Viola, 11 år

Forestillingen begynder enkelt og effektfuldt: en ensom glassko står oplyst i scenens lyskegle, og eventyret kan begynde. Eller rettere sagt: en ny version af eventyret.

En moderne Askepot
Line Knutzon har nyfortolket Askepot med stor respekt for originalen. Hun formår at føre historien ind i nutiden, uden at den mister sin eventyrlige charme. Det er stadig fortællingen vi kender – men med Knutzonske overraskelser undervejs.

Handlingen starter i en hektisk modeverden, hvor perfektion er alt, og der ikke er plads til fejl. Den unge Ella drømmer om at blive en del af den glamourøse verden, men da drømmen hurtigt brister, bliver hun hvirvlet ind i en magisk fortælling, hvor hun må træde ind i rollen som den “rigtige” Askepot, for at finde vejen hjem.

“Jeg synes, det var ret fedt lavet, at historien er ændret, så den bliver mere nutidig.” – Vigga, 16 år

Feen ud af skabet
Som i alle gode eventyr bliver Ella sat på prøve, men heldigvis får hun hjælp undervejs. Især Silas Holst stjæler mange af forestillingens største grin som den gode fe. Rollen er skrevet med masser af humor, og de moderne referencer rammer plet. Da den gode fe blandt andet annoncerer, at han “lige er sprunget ud af skabet”, bryder salen ud i latter.

“Det er fedt, at manuskriptet er skrevet, så det passer til skuespillerne. Det er ret sjovt.” – Vigga, 16 år

Musicalens sange er skrevet af Rasmus Seebach, og de har præcis den følelsesmæssige nerve, man forventer af ham. Melodierne er stærke, teksterne rørende, og flere af sangene bliver siddende længe i korppen efter tæppet er gået ned.

“Jeg glædede mig til at høre sangene, fordi jeg ikke havde hørt dem på forhånd. Jeg ville gerne overraskes.” – Viola, 11 år

Stig danser stadig rock og rul
Jeg må indrømme, at jeg blev en lille smule starstruck, da Stig Rossen indtog scenen som kongen. Han udstråler en ro og en autoritet, som kun mange års erfaring kan give. Samtidig viser han sit komiske talent med et kærligt nik til sin egen Grand Prix-fortid, da der refereres til “Vi danser rock og rul” fra Dansk Melodi Grand Prix 1988.

Cirklen sluttes
Det vækkede et helt særligt minde hos mig. Min far lavede scenografi til Melodi Grand Prix i 1980’erne, og som barn sad jeg ofte til prøverne i TV-Byen. Jeg husker tydeligt Stig Rossen på scenen, mens han sang “Vi danser rock og rul”. Jeg kunne sangen udenad dengang – og det kan jeg faktisk stadig. Nu synger Stig Rossen sange skrevet af Tommy Seebachs søn, Rasmus. Det føles som en fin cirkel, der bliver sluttet.

Kostumer, sang og magi
Selvom historien er moderniseret, er de klassiske elementer stadig til stede. Der er ganske vist ingen mus eller fugle, der syr Askepots kjole. Til gengæld har designer Søren Le Schmidt skabt et kostumeunivers, der emmer af glamour, mode og eventyr. Kostumerne er overdådige, moderne og en oplevelse i sig selv.

De medvirkende leverer imponerende sangpræstationer, og flere numre rammer publikum lige i hjertet. Rundt omkring i salen kunne man se blanke øjne, og det var svært ikke selv at blive revet med.

En musical for hele familien
Oplevelsen i Det Kongelige Teaters flotte sal blev lige præcis den, jeg gerne ville give mine børn. En blanding af humor, dans, stærke sangpræstationer, live musik, smukke kostumer og en historie, vi både genkendte, og en ny setting, som de begge er facineret af. Det er en forestilling, der fungerer på tværs af generationer. Min 11-årige datter blev fanget af eventyret, min 16-årige nød den moderne vinkel, og jeg gik derfra med både grin, nostalgi og en stor lyst til at høre sangene igen.

Tilgængelighed
Operaen ligger på Holmen, hvor man kan tage bussen til døren. Jeg er kørestolsbruger, så jeg bestilte en Flextrafik, som kørte mig og mine døtre direkte til hovedindgangen. Det gjorde ankomsten både nem og stressfri.

Når man først er fremme, er Operaen et forbillede, når det gælder tilgængelighed. Der er brede døre, flere handicaptoiletter og et personale, som er både imødekommende og hjælpsomt. Fra det øjeblik man ankommer, bliver man fulgt helt hen til sin plads, og har man brug for assistance i pausen, står medarbejderne også klar til at hjælpe.

Kørestolspladserne er placeret på første balkon, hvor der er et rigtig godt udsyn til scenen. Ledsagere sidder i en almindelig stol lige ved siden af, og der er desuden mulighed for at fjerne flere sæder, hvis der er behov for ekstra kørestolspladser.

Det er tydeligt, at tilgængelighed er tænkt ind som en naturlig del af oplevelsen – og det gør, at man som kørestolsbruger kan læne sig tilbage og nyde forestillingen på lige fod med alle andre.

Anmeldt af Ditte Koefoed, mor til to børn på 11 og 16 år, journalist & kørestolsbruger.
Sponsoreret af Teaterbilletter.

SE OGSÅ: Alle børne- og familieforestillinger