Guide

-

23/07/2024

Dans sensommeren ind

Vild med dans?

Dans, dans, dans. Vi kan ikke få nok! Er du ligesom os - vild med dans - så læs med her, hvor vi har samlet alle de danseforestillinger, du kan opleve i sensommeren.


25 unge formidler kærlighed gennem dans

Ungdommelig forelskelse, romantisk kærlighed, jalousi, besidderisk kærlighed, kærestesorg, kærligheden til sit land, blind kærlighed og meget mere i kærlighedens navn.

25 unge mellem 14-22 år samler det hele i danseforestillingen KÆRLIGHED. Til dig der er ung, til dig der snart bliver det og til dig der trænger til at blive mindet om, at du engang har været det.

Spiller i Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, 14.-16 august 2024.


Storslået balletoplevelse i Tivoli

Oplev et af verdens førende balletkompagnier på scenen, når NEW YORK CITY BALLET indtager Tivolis Koncertsal.

Glæd dig til at opleve flere end 60 dansere, der opfører i alt 7 spektakulære værker fordelt på to programmer. I september startede kompagniet dets 75-års jubilæumssæson, og forestillingerne i Tivoli er de sidste, der markerer det historiske jubilæum. 

Spiller i Tivolis Koncertsal 14. - 18. august 2024.


Dans under åben himmel

Glæd dig til moderne dans i verdensklasse, når Dansk Danseteater indtager Ofelia Plads med den populære dansefestival COPENHAGEN SUMMER DANCE 2024 – under åben himmel og med udsigt over Øresund.

Foregår på Ofelia Plads 7. - 11. august 2024. Se hele programmet HER.


Dansehallernes nye festival for dans

Vær med, når Dansehallerne slår dørene op for deres nye hus i Carlsberg Byen med en storstilet 6-dages dansefestival.

Festivalen OPENINGS åbner Dansehallernes scener for store internationale stjerner og stærke nationale talenter. For et bredt spektrum af dansende kroppe: Ældre kroppe, mindre kroppe, kroppe med forskellige former og farver. For det ikoniske og det overraskende. For andre perspektiver. OPENINGS er en fejring af dansen og en åbning for nye oplevelser.

Gratis åbningsceremoni & fejring 31. august. Se programmet HER.

Festivalen OPENINGS foregår i Dansehallernes nye Center for dans og koreografi i Carlsberg Byen 3. - 8. september 2024. Se alle forestillinger HER.


Flamenco, livemusik og unikke kostumer

Tag med flamencodanser Selene Muñoz ind i en verden af musik, dans og lidenskab.

Med SOUTHERN BEADS inviterer den prisvindende og Reumertnominerede danser og koreograf Selene Muñoz, sammen med fire fantastiske livemusikere, til en pulserende flamencooplevelse fyldt med inciterende rytmer. Som perler på en snor, præsenterer forestillingen en række værker med hver deres historie og udtryk.

Spiller på Folketeatret 12. september 2024.


5 dansere og ny musik af Dreamers’ Circus

Mød bandet Dreamers´ Circus og 5 dansere fra Aaben Dans på scenen i en hybrid mellem live-koncert og danseforestilling.

DE FORTABTE er en poetisk og voldsom billedfortælling om et isoleret øsamfund, frit efter den færøske roman De fortabte spillemænd af William Heinesen. Den imponerende 90 m. lange rå betonstøbehal i Musicon skaber kulissen til en berusende færd gennem nordisk folkemusik og eksplosiv dans.

Spiller i Hal 9 på Musicon, Roskilde, 14. - 28. september 2024.

Se alle danseforestillinger HER.