Anbefaling
-
29.09.2026
Mustafas Kiosk er en gakket teaterkoncert hvor Ditte, Ida og Hans leger sig ind i Jakob Martin Strids børnebog af samme navn.
I kiosken kan man købe næsten alt: bananer og dynamolygter, sodavand og salt, altså hvis bare man har legepenge nok, lidt udklædning og en smule fantasi i overskud. Hvad så med en gravko?
Ih hvor vi elsker Biksemad
Teater Fantast, som er ophav til forestillingen, har sat alle digtene i musik, de spiller på alskens instrumenter og på scenen vrimler det frem med en gal grønthandler, frække frøer, sultne sørøvere som elsker biksemad, samt en masse andre finurlige figurer. Jakob Martin Strids tekster er det rene vrøvl og man må for guds og sin egen skyld ikke tage dem alvorligt – det går bare ikke – men morsomme det er de.
Jeg vil gerne købe en gravko
Hans har sit hyr med sine to medspillere. De er et par stride tøser som vil styre det hele og Hans får ikke lov til at lege med, jo han kan få lov at sige Ding Dong i døren til kiosken. Da får han ideen med at købe et instrument så han i stedet for kan ‘spille’ med? Alligevel vi de to stride tøser ikke synge med på Hans' sang før han serverer biksemad for sørøverne.
Hvad skulle det være? spørger Ditte og Ida. Jo vi vil da gerne en tur i teatret til oktober! Så gerne, svarer de.
Man kan købe næsten alt i Mustafas Kiosk, men en gravko er det ikke lige i overkanten? Tag en tur i teatret og få svaret.
Forestillingen spiller flere steder. I efterårsferien 2026 kan I opleve den på Folketeatret, Hvidkildevej.
Anmeldt af Peter Byrholt, tidligere skolelærer.
Sponsoreret af Teaterbilletter.
SE OGSÅ: Alle børne- og familieforestillinger
Folketeatret, Hvidkildevej
15.10.2026 - 18.10.2026