
En interaktiv forestilling over emnet Diversitet og Fællesskab. I vil opleve både fællesskab og få en helt unik teateroplevelse skabt i dette øjeblik kun for og med jer. Vi kigger på dig, mig og os. Vi undersøger hvem jeg er, hvem du er og hvem vi er i fællesskab. Hvad kan vi i fællesskab, og hvad kan jeg alene. Hvem er normal og hvad er normalt? Det bliver sjovt, underfundigt og helt særligt - akkurat ligesom jer. Skuespillerne Mia Møller og Maiken Dubois laver teater i og med fællesskab. Kom og vær med til at bestemme, hvordan forestillingen udvikler sig. Det er både sjovt, poetisk, rørende og utroligt interaktivt, når børnene byder ind i teateruniverset.
Maiken Dubois, Mia Møller

Anemonen er et Åbent Scenekunsthus i hjertet af København, der producerer scenekunst og lægger hus til de bedste gæstespil for børn og unge fra hele landet.
Anemonen vil gerne kendes af publikum, som et scenekunsthus der:
- forholder sig nysgerrigt, undersøgende og udviklende til tematikken ”At være barn i en moderne og foranderlig verden”
- hvor børn og familier på tværs af generationer og kulturer mødes i scenekunstoplevelsen som både tilskuere og medskabere.
- der præsenterer det velkendte, men i særdeleshed også den nyskabende scenekunst i trygge rammer
Billetudbyder:
Anemonen
Suhmsgade 4
1125 København K
Danmark
CVR 77372318