HYKLERNE cover image

HYKLERNE

HYKLERNE

En mand mister alt i en startup-konkurs. En kvinde forelsker sig i stemmen fra et callcenter. En familie lukker en fremmed ind i deres hjem.

Instruktør Niels Erling og dramatiker Madame Nielsen genopfinder Molières TARTUFFE som et stort, vildtvoksende samtidsportræt om svindel, penge og global ulighed. En kalejdoskopisk fortælling om kryptokærligheden, ensomhedsøkonomien, drømmesælgerne og alle os, der længes efter at tro på dem.

HYKLERNE bevæger sig fra parcelhuse og politistationer til globale callcentre og digitale afgrunde.

Men hvem er egentlig hykleren? Den kyniske svindler? Den ensomme kunde? Eller et samfund, der producerer mere ensomhed end nogensinde før?

Spillested

Betty Nansen Teatret

Scene

Teater Salen

Adresse

Frederiksberg Allé 57

1820 Frederiksberg C

Find vej

Aldersgrænse

+ 15 år

Spilleperiode

10.04.2027 - 01.05.2027

Genre

Drama

Instruktør

Niels Erling

Scenograf

Johan Kølkjær, og Marie Rosendahl Chemnitz

Medvirkende

Lærke Winther, Andrea Øst Birkkjær, Johannes Lilleøre, Mads Reuther, Christine Sønderris, Luc Boris André, Noam Boaz Feldman Lewerissa

Dramatiker

Madame Nielsen uendeligt frit efter temaerne i Molières TARTUFFE
venue image
Kasper Løftgaard

Betty Nansen Teatret

Verden er ikke enkel – og det skal teatret heller ikke være.

Med Niels Erling og Nanna Jelsgaard som direktørduo skaber Betty Nansen Teatret et teater, der tør blande sig i samtiden og insisterer på, at vi kan blive klogere på den. Sammen.

På Betty skaber vi kritisk samtidsteater, der kradser i hjernen, skaber friktion og udfordrer de sandheder, vi tager for givet. Her må verden gerne være kompliceret, og vi kan låne et andet synspunkt for en aften uden nødvendigvis at være enige.

Det mærkes i vores forestillinger, hvor vi stiller spørgsmål til den verden, vi lever i. Fra store klassikere til ny dramatik og eksperimenterende teater er fællesnævneren forestillinger, der føles nødvendige, og som man gerne må skændes om på vej hjem.

Tankerne bag Betty har vi samlet i kampskriftet LAD OS BLIVE KLOGERE SAMMEN. For vi drømmer om et teater, hvor vi kan blive klogere på verden og på os selv i den. Læs mere på bettynansen.dk

Billetudbyder:

Betty Nansen Teatret

Frederiksberg Allé 57

1820 Frederiksberg C

Danmark

CVR 17358944

Du vil måske også kunne lide

Billetpris
75 - 445 kr.