"Dancing On My Own" er en intens danseforestilling, der udforsker kærlighedens komplekse følelser og længslen efter at blive opslugt af øjeblikkets ekstase og fællesskab. Med musik af bl.a. den svenske superstjerne Robin Miriam - ROBYN - bliver du draget ind i en følelsesladet rejse fra hjertesorg og ensomhed til begær og eufori. Seks karakterer på scenen kæmper med kærlighedens spil, mens deres liv og følelser fletter sig sammen, og grænserne mellem kroppe og identiteter opløses. Vi oplever gennem dansen og musikken, hvordan vi finder eufori og samhørighed, når vi lader de følelser, der er så overvældende, at de næsten ikke kan rummes, slippe fri og deler dem med hinanden.
Rikke Frigast Jakobsen, Mikkel Aleksander Tøttrup
Rikke Frigast Jakobsen
Thora Eriksen
David Cornelius Price
Baltoppen LIVE er en markant venue på forkanten af København med en skarp profil indenfor moderne dans, samtidscirkus eller kombinationen DanceCirq, stand-up, foredrag og livemusik i alle genrer, med et særligt fokus på keltisk folkemusik samt moderne jazz.
Baltoppen LIVE præsenterer professionelle kunstnere, kompagnier og bands fra udlandet og fra Danmark.
Den lokale teaterforening “TEMA – Teater i Baltoppen” viser årligt ml. 25-40 professionelt producerede voksen- og børneforestillinger på Baltoppen LIVEs scene.
Desuden optræder lokale kunstnere og ildsjæle på Baltoppen LIVEs scene.
I caféen kan der ved arrangementer købes drikkevarer, og til udvalgte forestillinger og koncerter kan der forudkøbes spisning.
Billetter købes online på www.baltoppenlive.dk.
Man kan yderligere købe billetter til Baltoppen LIVEs fysiske teaterforestillinger: samtidscirkus, moderne dans og performance via www.teaterbilletter.dk og opnå abonnementspriser, ungdoms-og grupperabatter. Fx kan unge under 25 år opnå en billet til kun 40 kr. hvis man køber min. 6 billetter.
Den kommunale decentrale kulturinstitution Baltoppen LIVE blev etableret i 1991 af Ballerup Kommune.
Baltoppen LIVE modtager ekstern støtte fra bl.a. Statens Kunstfond via Slots- og Kulturstyrelsen, Turnéteater.dk med flere.
Baltoppen LIVE er medlem af Kultur Netværk Danmark samt Turnenetværket.
Publikumskapacitet: max. 440 siddende eller 550 stående.
www.baltoppenlive.dk
www.facebook.com/baltoppenlive
@baltoppenlive
Billetudbyder:
Baltoppen LIVE
Baltorpvej 20
2750 Ballerup
Danmark
CVR 58271713